I klinikken behandler vi flere og flere med nervebetændelse (neuropati). Årsagerne er lidt forskellige, nogle lider af sukkersyge (diabetes), nogle har fået det af uforklarlige årsager, hos nogle skyldes det måske borrelia infektion og andre har en familiehistorik med nervebetændelse. Hos Sorø Smertebehandling oplever vi positive tilbagemeldinger fra patienterne allerede efter enkelte behandlinger, uanset årsagen til nervebetændelsen. Symptomerne kan være forskelligartet fra brændende smerter, til stikkende og jagende smerter, en fornemmelse af at gå på vat, manglende følelse i tæer/fødder eller som om man har en for stram sok på. Flere oplever også lidt begyndende udfordringer på balancen. Vores erfaring er, at smerter er de symptomer, som reagerer hurtigst på behandlingerne. 

Behandlingen vil primært være akupunktur på kroppen og/eller i hovedbunden, hos nogle kan der være behov for varmeterapi. Har du balanceproblemer, vil vi ydermere anbefale, at du træner på vores galileo maskine. Vi anbefaler, at du træner 2-3 gange om ugen og det tager 5-10 minutter per gang.

Forløbet: Ved første behandling skal du afsætte en god 1,5 time, da vi skal lave en grundig gennemgang af dine symptomer og hele dig. De efterfølgende gange skal du regne med en god time. Under behandlingen skal du kunne mærke en lindring og ændring i nogle af dine symptomer fra nervebetændelsen. Hvor lang tid den lindring varer er forskellig fra person til person, men lindringen vil vare i længere og længere tid for hver behandling. Hvor mange behandlinger du skal have er meget individuelt, men du skal kunne mærke lidt ændringer efter tredje behandling. Alt efter hvor slemme dine symptomer er, skal du have behandling en til to gange om ugen i de første fire uger. Dog laver vi en løbende evaluering og justerer behandlingsintervallet, hvis der er behov for det. Undervejs skal du forvente, at det kan opleves som to skridt frem og et tilbage, det er slet ikke unormalt, når det er nervesystemet, der skal behandles.

Forventninger til dig: Du skal efter behandlingerne være opmærksom på, hvordan du har det og kunne fortælle det til os til næste behandling. Du skal så vidt muligt holde fast i det behandlingsinterval vi finder frem til. Derudover forventer vi, at du er ærlig omkring dine oplevelser, medicin, og din dagligdag. Alt dette for at vi kan tilpasse dine behandlinger og hjælpe dig til at få den hverdag, du gerne vil have.

Klinikkens forventninger: Behandlerne vil gøre alt indenfor deres kompetencer til hjælpe dig hen mod en god hverdag og vil løbende tilpasse behandlingerne til dig og dine oplevelser. Har behandlingen ikke det forventet resultat, vil du blive informeret om det og I vil sammen aftale det videre forløb, enten i form af et par forsøg mere, en anden behandling eller at forløbet afsluttes.

Du er altid meget velkommen til at kontakte os enten på 2570 0459 eller mail anja@soroe-smertebehandling.dk. Du har også mulighed for at booke en 15 minutters uforpligtende samtale.

Er du allerede nu klar til at booke en tid, kan du booke online eller kontakte os på 2570 0459.